Geodata

Mange af mine kort er lavet med geodata fra OpenStreepMap.org, en verdensomspændende åben og brugerstyret geografisk database i stil med Wikipedia. Jeg kender databasen indgående og laver både analyser, opdateringer og vedligeholdelse.

Har du noget ude i den virkelige verden som du gerne vil have vist på et kort, er OpenStreetMap’s åbne database et oplagt sted at opbevare informationerne. Herfra kan de nemt trækkes ud og bruges på hjemmesider eller i apps.

Derudover arbejder jeg med geodata generelt, fx SDFI’s åbne datasæt. Udover specialiserede OpenStreetMap-programmer bruger jeg typisk QGIS. Finpudsning og layout laves i Adobe.


Ruteindtegning og analyse af geodata: De Nationale Cykelruter

OpenStreetMap er officiel database for de 11 nationale cykelruter. Jeg har for Vejdirektoratet analyseret, opdateret og delvis genindtegnet hele det 3500 km lange rutenetværk.
Hvis du har en cykel- eller vandrerute som du gerne vil vise på nettet er det en god idé at få den langt ind i OpenStreetMap-databasen. Herfra kan den trækkes ud til mange andre kort. Eksempelvis vises de nationale ruter på Vejdirektoratets egen side, Denmark by Bike og WaymarkedTrails.org. De kan også hentes ind i forskellige apps.


Interessepunkter: Bike Friends

Jeg har stået for opbygning og senere løbende opdatering af den geografiske database over VisitFyn’s Bike Friends-projekt i OpenStreetMap.

At punkterne ligger i OpenStreetMap gør at VisitFyn ikke bare kan vise dem på deres eget kort, de kan også bruges af andre aktører. Eksempelvis viser Denmark by Bike også Bike Friends.


Analyse af geodata: Cykelinfrastruktur

For Denmark by Bike har jeg analyseret forskelle mellem cykelinfrastruktur i de offentlige data i GeoDanmark og i OpenStreetMap.

En stor del af denne type af opgaver består i skriftligt og visuelt at formidle analyse og konklusioner til kunder, som ikke nødvendigvis er vandt til at arbejde med geodata.

tilbage